Nordic Adventure Challange 2025

10-09-2025

Lørdag den 30. august deltog vi i Nordic Adventure Challenge i Silkeborg – et spændende og udfordrende adventurerace bestående af orienteringsløb til fods og på MTB, kano-orientering, swimrun og diverse hjernevridende opgaver.

På trods af blot få ugers træning og med god støtte fra PI's Venner, kæmpede vi os igennem ruten og kom i mål med stor tilfredshed i tiden 5 timer og 33 minutter, hvilket sikrede os en flot 4. plads i rækken.

Vi lever dog med den (måske lidt naive) overbevisning om, at vi havde vundet, hvis ikke vi var startet hele løbet med at løbe 8 km på en strækning, der skulle være kørt på MTB. Den erfaring tager vi heldigvis med os næste gang!

Alt i alt en fantastisk dag med sved på panden, smil på læben og stærkt sammenhold – vi glæder os allerede til næste udfordring!


10